10 December 2025
Historisk opdagelse: Mennesket tændte ild langt tidligere, end vi har troet
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Ild gav vores forfædre varme, lys og beskyttelse mod rovdyr. Flammerne revolutionerede madlavning og gjorde dagen længere, og bålet blev et samlingspunkt, hvor sprog, traditioner og kultur udviklede sig.
Ildens betydning for menneskets evolution kan dårligt undervurderes.
I en lergrav i det østlige England har forskere nu fundet en række klare tegn på, at datidens mennesker kunne lave ild.
En flintøkse med mærker fra hed varme og små rester af mineralet pyrit kan tyde på, at tidlige mennesker slog dem mod hinanden for at få gnister.
Opdagelsen er netop præsenteret i et studie i Nature.
"Vi fremlægger den tidligste evidens for ild skabt af fortidsmennesker noget sted i verden," siger Nick Ashton, professor og kurator ved British Museum og hovedforfatter til det nye studie, til Videnskab.dk.
"Det var sandsynligvis tidlige neandertalere, der havde evnen til at tænde bål for over 400.000 år siden," fortsætter professoren, der kalder opdagelsen for den største i sin karriere.
Blandt forskere er der bred enighed om, at menneskearter i Afrika brugte ild for over en million år siden. De tændte dog sandsynligvis ikke ilden selv, men udnyttede flammer fra naturbrande og holdt dem i live så længe som muligt.
Evnen til selv at tænde et bål opstod langt senere.
De hidtil stærkeste beviser er 50.000 år gamle, men nu skubber ny forskning tidspunktet for den første menneskeskabte flamme hele 350.000 år tilbage.
Spor af menneskearters brug af ild er notorisk svære at finde.
Aske og forkullet træ bortføres let af vinden eller drukner i søer og floder. Forbrændte sedimenter nedbrydes og forsvinder, hvis de ikke ødelægges af gravemaskiner og landbrug.
Samtidig kan det være vanskeligt at afgøre om varmepåvirkede stenredskaber og andre artefakter skal forklares med naturbrande eller menneskearters brug af ild.
I det nye studie står beviserne imidlertid i kø.
I en lergrav i landsbyen Barnham i det østlige England har forskerne dels fundet velbevarede lag af brændt lerjord, rester af varmepåvirkede flintøkser og små stykker pyrit; et mineral, der slår gnister, når det hamres mod sten.
Forskernes moderne analyser af jordlagene viser blandt andet, at der er blevet brændt bål på jorden adskillige gange, og at den har været udsat for temperaturer på over 700 grader.
"Det er klare tegn på, at der har været et bål eller et ildsted, som har brændt igen og igen, og det udelukker lynnedslag, der ellers skulle have ramt præcis det samme sted flere gange, hvilket er meget usandsynligt," siger Nick Ashton.
Samtidig indikerer fundet af både flintøkser og pyrit, at bålet blev tændt af fortidsmennesker.
"Vi er så sikre, som vi kan være," siger Nick Ashton.
"Sagt på en anden måde: Vi kan ikke finde andre plausible forklaringer. Alt tyder på, at en menneskeart gentagne gange har tændt ild i Barnham for godt 400.000 år siden."
Når forskere hidtil har peget mod Frankrig som arnested for menneskeskabt ild for 50.000 år siden, er det fordi, der også her er fundet flintredskaber og pyrit.
I et studie fra 2018 kunne arkæologer vise, hvordan mærker på håndøkser og pyrit fundet ved flere neandertaler-bopladser i Frankrig tyder på, at fortidsfolket lavede ild med overlæg.
I det nye studie er der dog ikke direkte tegn på, at pyritstykkerne blev slået mod flintøkserne.
Forskerne henviser imidlertid til en årtier lang undersøgelse af områdets geologi, der har kortlagt hvilke mineraler og sten, der findes omkring Barnham.
Undersøgelsen viser, at der ud af 121.000 undersøgte fragmenter indsamlet over årene kun er fundet to stykker pyrit. Det ene er udgravet i jordlagene omkring bålpladsen, mens det andet er fundet et lille stykke derfra.
"Det viser, at pyrit er ekstremt sjældent i området, og det er en meget stærk indikation på, at fortidsmennesker bragte pyrit med sig for at lave ild," siger Nick Ashton.
Der er heller ikke håndfaste beviser for, at det var menneskearten neandertalere, der boede i Barnham for 400.000 år siden. Med andre ord er der ikke fundet fossile rester af ...
Ildens betydning for menneskets evolution kan dårligt undervurderes.
I en lergrav i det østlige England har forskere nu fundet en række klare tegn på, at datidens mennesker kunne lave ild.
En flintøkse med mærker fra hed varme og små rester af mineralet pyrit kan tyde på, at tidlige mennesker slog dem mod hinanden for at få gnister.
Opdagelsen er netop præsenteret i et studie i Nature.
"Vi fremlægger den tidligste evidens for ild skabt af fortidsmennesker noget sted i verden," siger Nick Ashton, professor og kurator ved British Museum og hovedforfatter til det nye studie, til Videnskab.dk.
"Det var sandsynligvis tidlige neandertalere, der havde evnen til at tænde bål for over 400.000 år siden," fortsætter professoren, der kalder opdagelsen for den største i sin karriere.
Blandt forskere er der bred enighed om, at menneskearter i Afrika brugte ild for over en million år siden. De tændte dog sandsynligvis ikke ilden selv, men udnyttede flammer fra naturbrande og holdt dem i live så længe som muligt.
Evnen til selv at tænde et bål opstod langt senere.
De hidtil stærkeste beviser er 50.000 år gamle, men nu skubber ny forskning tidspunktet for den første menneskeskabte flamme hele 350.000 år tilbage.
Spor af menneskearters brug af ild er notorisk svære at finde.
Aske og forkullet træ bortføres let af vinden eller drukner i søer og floder. Forbrændte sedimenter nedbrydes og forsvinder, hvis de ikke ødelægges af gravemaskiner og landbrug.
Samtidig kan det være vanskeligt at afgøre om varmepåvirkede stenredskaber og andre artefakter skal forklares med naturbrande eller menneskearters brug af ild.
I det nye studie står beviserne imidlertid i kø.
I en lergrav i landsbyen Barnham i det østlige England har forskerne dels fundet velbevarede lag af brændt lerjord, rester af varmepåvirkede flintøkser og små stykker pyrit; et mineral, der slår gnister, når det hamres mod sten.
Forskernes moderne analyser af jordlagene viser blandt andet, at der er blevet brændt bål på jorden adskillige gange, og at den har været udsat for temperaturer på over 700 grader.
"Det er klare tegn på, at der har været et bål eller et ildsted, som har brændt igen og igen, og det udelukker lynnedslag, der ellers skulle have ramt præcis det samme sted flere gange, hvilket er meget usandsynligt," siger Nick Ashton.
Samtidig indikerer fundet af både flintøkser og pyrit, at bålet blev tændt af fortidsmennesker.
"Vi er så sikre, som vi kan være," siger Nick Ashton.
"Sagt på en anden måde: Vi kan ikke finde andre plausible forklaringer. Alt tyder på, at en menneskeart gentagne gange har tændt ild i Barnham for godt 400.000 år siden."
Når forskere hidtil har peget mod Frankrig som arnested for menneskeskabt ild for 50.000 år siden, er det fordi, der også her er fundet flintredskaber og pyrit.
I et studie fra 2018 kunne arkæologer vise, hvordan mærker på håndøkser og pyrit fundet ved flere neandertaler-bopladser i Frankrig tyder på, at fortidsfolket lavede ild med overlæg.
I det nye studie er der dog ikke direkte tegn på, at pyritstykkerne blev slået mod flintøkserne.
Forskerne henviser imidlertid til en årtier lang undersøgelse af områdets geologi, der har kortlagt hvilke mineraler og sten, der findes omkring Barnham.
Undersøgelsen viser, at der ud af 121.000 undersøgte fragmenter indsamlet over årene kun er fundet to stykker pyrit. Det ene er udgravet i jordlagene omkring bålpladsen, mens det andet er fundet et lille stykke derfra.
"Det viser, at pyrit er ekstremt sjældent i området, og det er en meget stærk indikation på, at fortidsmennesker bragte pyrit med sig for at lave ild," siger Nick Ashton.
Der er heller ikke håndfaste beviser for, at det var menneskearten neandertalere, der boede i Barnham for 400.000 år siden. Med andre ord er der ikke fundet fossile rester af ...