16 April 2026
Gratis videnskabsfestival i maj i hovedstaden - det kan du opleve
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
For ti år siden var der 6.000. Sidste år var der 20.000. Og i år forventer festivalen Bloom at fylde Søndermarken i Frederiksberg med hele 25.000 mennesker.
Publikum kan boltre sig i videnskab og opleve festivalens 125 events, der har natur og videnskab som omdrejningspunkt. Det skriver Bloom i en pressemeddelelse.
De 125 events kommer til at omfatte talks med internationale forskere, kunstneriske oplevelser, naturvandringer, koncerter og aktiviteter for børn.
Det er spredt over en periode på tre dage – fra 29. maj til 31. maj 2026 – hvor man blandt andet kan opleve den britiske neurolog Adam Zeman, der gør publikum klogere på 'fantasiforskning' og zoolog Lars Chittka, der vil invitere publikum ind i insekternes verden.
At videnskabsfestivalen Bloom har vokset sig stor over de sidste ti år, er en drøm, der er gået i opfyldelse for festivaldirektøren Svante Lindeburg.
"Det frø, vi såede, har vokset sig stort," fortæller han i pressemeddelelsen.
"Mere end 100.000 har besøgt festivalen, og over 1.000 forskere, formidlere og tænkere har været på scenen, og natur og videnskab er blevet en afgørende del af vores fælles samtale. I dag ser vi forskere som rockstjerner, der kan gøre os klogere på, hvordan verden hænger sammen," fortsætter han.
For at markere jubilæet gentager festivalen 10 af de største publikumsklassikere fra de forgangne festivaler. Under jubilæumssporet kan publikum blandt andet:
Høre om 100.000 års madvaner med Eske Willerslev & Claus Meyer
Rejse tilbage til Big Bang med astrofysiker Tina Ibsen
Opleve, hvordan det er at være en plante med biolog Michael Broberg Palmgren
Lørdag aften kan man desuden opleve jubilæumstalkshowet 'Verden om 1.000 og 10 år', hvor otte af landets førende forskere – fra statistiker Susanne Ditlevsen og klimaforsker Sebastian Mernild til medicinhistoriker Adam Bencard, naturhistoriker Eline Lorenzen og biolog Jens-Christian Svenning – indtager scenen i et tankeeksperiment, der som en tidsrejse fører publikum fra festivalens første år og frem til år 3036.
Derudover kan man blandt andet:
Lytte med, når AI-filosof Anders Søgaard og hjerneforsker Ole Kiehn tager temperaturen på både utopierne og dystopierne i en fremtid med tankelæsningsteknologi
Få udfordret smagsløgene med blandt andet grønlandske fisk sammen med mikrobiolog Aviâja Lyberth Hauptmann eller tage en tur ud i rummet for at fermentere miso på Den Internationale Rumstation med tidligere Amass-kok Kim Wejendorp.
Oplev også antropolog Anna Tsing og geolog Marcia Bjornerud diskuterer menneskets påvirkning af planeten i vores tid i lyset af geologiens lange tidshorisont.
Så hvis man sidder bag skærmen og er interesseret i at deltage og vil vide mere om festivalen. Eller hvis man har børn eller børnebørn, som kunne tænke sig at opleve en krokodilledissektion, kan man læse mere på Blooms hjemmeside, hvor man også kan finde det fulde program for festivalen.