
30 May 2026
Forskere: Du bør virkelig få øjnene op for manosfæren, for du lever allerede i den Fra digital subkultur til udbredt adfærd Manosfæren er krøbet ind overalt i samfundet Unge mænd skal konstant konkurrere med andre De dybere rødder
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Da USA og Israel indledte krigen mod Iran i slutningen af februar 2026, tog opslag på de sociale medier fra en række amerikanske sikkerhedsmyndigheder en særlig drejning.
Mens missiler og bomber regnede ned, begyndte Pentagon-tilknyttede profiler at bruge mærkelige vendinger til at beskrive den AI-styrede vold, der blev rettet mod både børn og soldater. Ødelæggelserne blev omtalt som 'lethalitymaxxing' (maksimal dødelig effektivitet).
De ansvarlige blev beskrevet som værende 'locked in' (koncentreret og klar til at præstere) med 'low cortisol' (rolig og kontrolleret).
Dette sprog udspringer i høj grad af manosfæren, som er en række online-fællesskaber centreret omkring mandlig frustration og selvhævdelse.
At selv de øverste politiske institutioner nu anvender manosfærens sprog og begreber, peger på, at dette miljø og dets tankesæt er langt mere udbredt, end mange måske lige har lyst til at tro.
Den brede opmærksomhed på manosfæren voksede især i takt med dens hurtige udbredelse under COVID-pandemien gennem influencere som for eksempel Andrew Tate.
I den periode opstod en udbredt opfattelse af manosfæren som en digital subkultur, der leder sårbare drenge og unge mænd på afveje. Populærkultur som tv-serien Adolescence fra 2025 og tv-dokumentaristen Louis Theroux' seneste dokumentar har kun forstærket dette billede.
I Australien har konsekvenserne været særligt tydelige i klasseværelserne: Man har kunnet se en mærkbar stigning i kønnet chikane og grænseoverskridende og upassende adfærd blandt drenge, rettet mod kvindelige klassekammerater og lærere.
Manosfæren har også dannet grobund for en markant form for selvhjælp for unge mænd, præsenteret som selvoptimering.
Den bygger på vilkårlige, målbare parametre som udseende, status, personlighed og økonomi.
For at få succes bliver man drevet til at konkurrere med andre ved at 'maxxe' disse mål for egen værdi og bruge dem til at hævde sig over for sine konkurrenter.
Men i dag er denne opdeling mellem 'os og dem' – mellem mainstream og modkultur – ikke længere præcis. Som opslagene fra den amerikanske regering viser, er manosfæren ikke længere begrænset til nogle få online fællesskaber. Den fungerer snarere som en samling idéer, der flyder rundt i kulturen.
Men i dag er denne opdeling mellem 'os og dem' – mellem mainstream og modkultur – ikke længere præcis.
Som opslagene fra den amerikanske regering viser, er manosfæren ikke længere begrænset til nogle få online-fællesskaber. Den fungerer snarere som en samling idéer, der flyder rundt i kulturen.
Selvom nogle analytikere kalder det 'neo-manosfæren', antyder det stadig, at der er tale om et særpræget internetfænomen.
Men grænserne er siden blevet udvisket. Manosfærens idéer og logik bliver nu i stigende grad integreret, gengivet og videreudviklet i signifikante dele af den brede tidsånd.
Når manosfærens idéer tages ud af deres oprindelige sammenhæng, begynder de at leve deres eget liv. Den voksende normalisering af 'maxxing' som begreb i en stadig bredere vifte af aktiviteter (fra at spise nok fibre til krigsførelse) er ét eksempel på dette.
Et andet er begrebet 'hypergamy', eller 'at date op', som er forestillingen om, at kvinder udelukkende vælger partnere ud fra benhårde, strategiske og socialdarwinistiske hensyn for at avancere socialt og materielt. Denne idé er i stigende grad blevet en del af den almindelige opfattelse af moderne romantik.
Som flere kommentatorer påpeger: Når The Joe Rogan Experience, som i flere år har været verdens mest populære podcast, jævnligt fremfører sådanne idéer for titusindvis af loyale lyttere, taler man ikke længere om en subkultur.
Den hastige fremgang og popularitet for online-influenceren Braden Peters illustrerer, hvor udbredte manosfære-idéerne er blevet.
Braden Peters, der er kendt under sit online-alias Clavicular, er en streamer, som blev berømt for at popularisere 'looksmaxxing'.
Looksmaxxing er en kompromisløs og ekstrem optimering af ens fysiske fremtræden. Den måles gennem pseudovidensk...
Mens missiler og bomber regnede ned, begyndte Pentagon-tilknyttede profiler at bruge mærkelige vendinger til at beskrive den AI-styrede vold, der blev rettet mod både børn og soldater. Ødelæggelserne blev omtalt som 'lethalitymaxxing' (maksimal dødelig effektivitet).
De ansvarlige blev beskrevet som værende 'locked in' (koncentreret og klar til at præstere) med 'low cortisol' (rolig og kontrolleret).
Dette sprog udspringer i høj grad af manosfæren, som er en række online-fællesskaber centreret omkring mandlig frustration og selvhævdelse.
At selv de øverste politiske institutioner nu anvender manosfærens sprog og begreber, peger på, at dette miljø og dets tankesæt er langt mere udbredt, end mange måske lige har lyst til at tro.
Den brede opmærksomhed på manosfæren voksede især i takt med dens hurtige udbredelse under COVID-pandemien gennem influencere som for eksempel Andrew Tate.
I den periode opstod en udbredt opfattelse af manosfæren som en digital subkultur, der leder sårbare drenge og unge mænd på afveje. Populærkultur som tv-serien Adolescence fra 2025 og tv-dokumentaristen Louis Theroux' seneste dokumentar har kun forstærket dette billede.
I Australien har konsekvenserne været særligt tydelige i klasseværelserne: Man har kunnet se en mærkbar stigning i kønnet chikane og grænseoverskridende og upassende adfærd blandt drenge, rettet mod kvindelige klassekammerater og lærere.
Manosfæren har også dannet grobund for en markant form for selvhjælp for unge mænd, præsenteret som selvoptimering.
Den bygger på vilkårlige, målbare parametre som udseende, status, personlighed og økonomi.
For at få succes bliver man drevet til at konkurrere med andre ved at 'maxxe' disse mål for egen værdi og bruge dem til at hævde sig over for sine konkurrenter.
Men i dag er denne opdeling mellem 'os og dem' – mellem mainstream og modkultur – ikke længere præcis. Som opslagene fra den amerikanske regering viser, er manosfæren ikke længere begrænset til nogle få online fællesskaber. Den fungerer snarere som en samling idéer, der flyder rundt i kulturen.
Men i dag er denne opdeling mellem 'os og dem' – mellem mainstream og modkultur – ikke længere præcis.
Som opslagene fra den amerikanske regering viser, er manosfæren ikke længere begrænset til nogle få online-fællesskaber. Den fungerer snarere som en samling idéer, der flyder rundt i kulturen.
Selvom nogle analytikere kalder det 'neo-manosfæren', antyder det stadig, at der er tale om et særpræget internetfænomen.
Men grænserne er siden blevet udvisket. Manosfærens idéer og logik bliver nu i stigende grad integreret, gengivet og videreudviklet i signifikante dele af den brede tidsånd.
Når manosfærens idéer tages ud af deres oprindelige sammenhæng, begynder de at leve deres eget liv. Den voksende normalisering af 'maxxing' som begreb i en stadig bredere vifte af aktiviteter (fra at spise nok fibre til krigsførelse) er ét eksempel på dette.
Et andet er begrebet 'hypergamy', eller 'at date op', som er forestillingen om, at kvinder udelukkende vælger partnere ud fra benhårde, strategiske og socialdarwinistiske hensyn for at avancere socialt og materielt. Denne idé er i stigende grad blevet en del af den almindelige opfattelse af moderne romantik.
Som flere kommentatorer påpeger: Når The Joe Rogan Experience, som i flere år har været verdens mest populære podcast, jævnligt fremfører sådanne idéer for titusindvis af loyale lyttere, taler man ikke længere om en subkultur.
Den hastige fremgang og popularitet for online-influenceren Braden Peters illustrerer, hvor udbredte manosfære-idéerne er blevet.
Braden Peters, der er kendt under sit online-alias Clavicular, er en streamer, som blev berømt for at popularisere 'looksmaxxing'.
Looksmaxxing er en kompromisløs og ekstrem optimering af ens fysiske fremtræden. Den måles gennem pseudovidensk...