31 May 2026
Enorm eksplosion kan ændre NASA's måneplaner Betydningen for Artemis NASA som 'Kongelig Hofleverandør' Tilbage til Artemis
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
En enorm eksplosion på rampe 36A på Cape Canaveral kan få meget store konsekvenser, ikke bare for måneprojektet Artemis, men også for andre store projekter.
Eksplosionen skete fredag under en rutinemæssig afprøvning af raketten, før den skulle opsendes.
Den raket, der eksploderede, var New Glenn – en meget stor raket med en startvægt på over 1.800 ton. Den er bygget af firmaet Blue Origin, der ejes af Jeff Bezos, som også har grundlagt det store internetfirma Amazon.
Som en del af forberedelserne til opsendelsen tændte man de store raketmotorer i første trin, mens raketten stod på rampen. Det burde være rutine, men lige pludselig eksploderede raketten i en enorm ildkugle.
Det var ikke engang det værste. Da raketten stod på rampen, kom eksplosionen til at ødelægge rampen så meget, at det sandsynligvis vil tage mere end et år at reparere den – og i modsætning til SpaceX har Blue Origin lige nu kun en rampe, hvorfra de kan opsende raketter.
De er begyndt at klargøre naborampen 36B, men det vil også vare mere end et år, før den er klar. Disse ramper stammer helt tilbage fra Apollo-tiden.
Det, vi hører mest om, er betydningen for Artemis-projektet. Hvis man ser begrundelsen for Artemis som en konkurrence med Kina, så er det nærliggende at tænke tilbage til månekapløbet i 1969.
Bare tre uger før opsendelsen af Apollo 11, eksploderede den russiske måneraket N-1 på rampen i en gigantisk eksplosion, og dermed var månekapløbet i virkeligheden afgjort.
Om eksplosionen af New Glenn får den samme konsekvens, er for tidligt at sige, men den øger i hvert fald Kinas mulighed for at sende mennesker til Månen før amerikanerne.
Bare tre dage før eksplosionen udtalte en talsmand for det kinesiske rumagentur nemlig:
"Vi vil ikke spare på noget i bestræbelserne på at indfri målet om den første kinesiske månelanding inden 2030."
Den udtalelse kom i forbindelse med opsendelsen af tre nye taikonauter til den kinesiske rumstation.
Både Kina og USA har blikket rettet mod Månen, og NASA har allerede planer for at bygge en base deroppe. I disse planer spiller både New Glenn-raketten og landingsfartøjet Blue Moon en meget stor rolle.
For før man kan planlægge en base, skal man have fundet det helt rigtige sted at anbringe basen, og det er jo lige en opgave for rumsonder, som kan bevæge sig fra sted til sted.
Efter de oprindelige planer skulle New Glenn have landsat en ubemandet udgave af Blue Moon ved navn 'Endurance' på randen af Shackleton-krateret nær månens sydpol. Endurance skulle have medført to sonder bygget af NASA til at udforske omgivelserne. Det bliver helt klart ikke til noget i 2026 og måske heller ikke i 2027.
Blue Moon skulle også landsætte to rovere i 2028, og desuden var det meningen, at Blue Moon skulle sendes ud i rummet i 2027 for at blive koblet sammen med NASA's Orion-rumskib som en forberedelse til en bemandet landing.
Alle disse planer må nu ændres, og det er ikke let. For de rumsonder og rovere, NASA gerne vil have til Månen, er store og tunge, og der findes ikke mange landingsfartøjer, som kan landsætte flere ton på Månen.
Blue Moon kan, men ellers er man henvist til at bruge raketter fra Blue Origins store konkurrent SpaceX, der råder over Falcon Heavy og er i gang med at teste Starship.
Det er jo ikke længe siden, at der var noget, som hed 'Kongelig Hofleverandør'. Kong Frederik har afskaffet systemet, men der var ingen tvivl om, at det at kunne kalde sig Kongelig Hofleverandør var noget meget eftertragtet for et firma.
NASA's budgetter er ikke store, og kontrakter fra NASA er slet ikke nok til at skabe den indtjening, som Blue Origin og SpaceX er afhængige af. Men det betyder ikke, at kontrakter med NASA er uden interesse, for det er i rumfarten lige så fint at være leverandør til NASA, som det i gamle dage var at kunne kalde sig for Kongelig Hofleverandør.
Desuden giver arbejdet for NASA gode kontakter til regeringen og gør det også lettere at sikre sig andre opgaver end Artemis. Man har helt sikkert kig på 'Space Force', ...
Eksplosionen skete fredag under en rutinemæssig afprøvning af raketten, før den skulle opsendes.
Den raket, der eksploderede, var New Glenn – en meget stor raket med en startvægt på over 1.800 ton. Den er bygget af firmaet Blue Origin, der ejes af Jeff Bezos, som også har grundlagt det store internetfirma Amazon.
Som en del af forberedelserne til opsendelsen tændte man de store raketmotorer i første trin, mens raketten stod på rampen. Det burde være rutine, men lige pludselig eksploderede raketten i en enorm ildkugle.
Det var ikke engang det værste. Da raketten stod på rampen, kom eksplosionen til at ødelægge rampen så meget, at det sandsynligvis vil tage mere end et år at reparere den – og i modsætning til SpaceX har Blue Origin lige nu kun en rampe, hvorfra de kan opsende raketter.
De er begyndt at klargøre naborampen 36B, men det vil også vare mere end et år, før den er klar. Disse ramper stammer helt tilbage fra Apollo-tiden.
Det, vi hører mest om, er betydningen for Artemis-projektet. Hvis man ser begrundelsen for Artemis som en konkurrence med Kina, så er det nærliggende at tænke tilbage til månekapløbet i 1969.
Bare tre uger før opsendelsen af Apollo 11, eksploderede den russiske måneraket N-1 på rampen i en gigantisk eksplosion, og dermed var månekapløbet i virkeligheden afgjort.
Om eksplosionen af New Glenn får den samme konsekvens, er for tidligt at sige, men den øger i hvert fald Kinas mulighed for at sende mennesker til Månen før amerikanerne.
Bare tre dage før eksplosionen udtalte en talsmand for det kinesiske rumagentur nemlig:
"Vi vil ikke spare på noget i bestræbelserne på at indfri målet om den første kinesiske månelanding inden 2030."
Den udtalelse kom i forbindelse med opsendelsen af tre nye taikonauter til den kinesiske rumstation.
Både Kina og USA har blikket rettet mod Månen, og NASA har allerede planer for at bygge en base deroppe. I disse planer spiller både New Glenn-raketten og landingsfartøjet Blue Moon en meget stor rolle.
For før man kan planlægge en base, skal man have fundet det helt rigtige sted at anbringe basen, og det er jo lige en opgave for rumsonder, som kan bevæge sig fra sted til sted.
Efter de oprindelige planer skulle New Glenn have landsat en ubemandet udgave af Blue Moon ved navn 'Endurance' på randen af Shackleton-krateret nær månens sydpol. Endurance skulle have medført to sonder bygget af NASA til at udforske omgivelserne. Det bliver helt klart ikke til noget i 2026 og måske heller ikke i 2027.
Blue Moon skulle også landsætte to rovere i 2028, og desuden var det meningen, at Blue Moon skulle sendes ud i rummet i 2027 for at blive koblet sammen med NASA's Orion-rumskib som en forberedelse til en bemandet landing.
Alle disse planer må nu ændres, og det er ikke let. For de rumsonder og rovere, NASA gerne vil have til Månen, er store og tunge, og der findes ikke mange landingsfartøjer, som kan landsætte flere ton på Månen.
Blue Moon kan, men ellers er man henvist til at bruge raketter fra Blue Origins store konkurrent SpaceX, der råder over Falcon Heavy og er i gang med at teste Starship.
Det er jo ikke længe siden, at der var noget, som hed 'Kongelig Hofleverandør'. Kong Frederik har afskaffet systemet, men der var ingen tvivl om, at det at kunne kalde sig Kongelig Hofleverandør var noget meget eftertragtet for et firma.
NASA's budgetter er ikke store, og kontrakter fra NASA er slet ikke nok til at skabe den indtjening, som Blue Origin og SpaceX er afhængige af. Men det betyder ikke, at kontrakter med NASA er uden interesse, for det er i rumfarten lige så fint at være leverandør til NASA, som det i gamle dage var at kunne kalde sig for Kongelig Hofleverandør.
Desuden giver arbejdet for NASA gode kontakter til regeringen og gør det også lettere at sikre sig andre opgaver end Artemis. Man har helt sikkert kig på 'Space Force', ...