17 April 2026
Enestående fund i Rigsarkivet: Dansk kaptajn tog giftigt instrument med til søs
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Kun en tåbe frygter ikke havet!
Det gamle ordsprog har været aktuelt i alle de tusinder af år, mennesker har begivet sig ud til søs.
Heldigvis har teknologiske og videnskabelige landvindinger gjort det mere sikkert undervejs.
En af de landvindinger er barometret.
Det kan vise ændringer i lufttrykket, hvilket kan betyde skift i vejret – og for eksempel advare om, at man kan være på vej ind i et stormfuldt lavtryk.
Først i 1844 blev det mekaniske barometer opfundet.
Indtil da fandtes kun kviksølv-barometret, som blev brugt på land. Det var ikke et instrument, kaptajner ville have med til søs, da det både var dyrt og indeholdt giftig kviksølv, der er svært at håndtere ude på bølgerne.
"Vi ved, at det først var efter 1844, hvor aneroidbarometret (det mekaniske barometer, red.) blev opfundet, at det blev almindeligt at se barometre på skibe," fortæller Martin Stendel, klimaforsker ved DMI.
Derfor blev forskere fra DMI og Rigsarkivet temmelig overraskede, da de opdagede, at sømændene på det danske handelsskib Kronprindsessen systematisk registrerede lufttryk i deres skibsjournal allerede i 1822 - flere årtier før opfindelsen af det mekaniske barometer.
"Det her er ultimativt de ældste danske barometermålinger, vi har fundet til søs. Og for at være helt ærlig tror jeg ikke, at man kommer til at finde tidligere eksempler."
Forklaringen kan kun ifølge forskerne være én ting: Kaptajnen eller styrmanden havde valgt at medbringe et kviksølvbarometer, selvom de vidste, at det indeholder kviksølv, som er giftigt.
Det skånede dog ikke mandskabet på Kronprindsessen fra at løbe ind i seriøse vejrproblemer under dets odyssé fra Danmark til Kina og tilbage igen.
104 høns, 14 aber og en kaptajn overbord
Det er forskernes held, at besætningen på Kronprindsessen medbragte det farlige kviksølv-barometer på deres returrejse til Kina.
For i skibets optegnelser kan man lære en masse.
Blandt andet kan man se, at de på et tidspunkt 80 sømil fra Port Elizabeth i Sydafrika måler et usædvanligt lavt lufttryk – og derefter beskriver, at det ikke lykkedes dem at undslippe et subtropisk uvejr:
'En høj bølge splittede en af masterne, tog alle vore hønsehuse med 105 høns og 14 aber overbord og skyllede kaptajnen i havet. Han kunne dog redde sig.'
Ved hjælp af rejsebeskrivelserne kan man dermed se sort på hvidt, at sømændene målte rigtigt på barometret, for sådan et uvejr passer sammen med det lavtryk, de målte.
Også en senere rejsebeskrivelse fra en af drengene ombord viser, at selvom de så småt begyndte at tage den nyeste meteorologiske videnskab til sig, satte de stadig deres lid til gamle sømandstricks mod vind og vejr – nemlig da de så en skypumpe:
Vi skarpladte straks en kanon for at skyde i den (skypumpen, red.), dersom den havde nærmet sig os, som siges brister den.
De håbede altså på, at ved at skyde mod skypumpen kunne man skabe en trykbølge, der fik den til at forsvinde.
Millioner af siders journaler
Det er ikke helt tilfældigt, at DMI og Rigsarkivet falder over en gammel skibsjournal fra 1820'erne.
Kronprindsessens logbog er nemlig blot én af over 31.000 skibsjournaler, som de to Rigsarkivet og DMI har fået penge fra A.P. Møller Fonden til at scanne, oversætte og samle data fra.
"Vi har en ambition om, at Rigsarkivet kan bruges af flere faggrupper end historikere og slægtsforskere, så der blev nedsat en taskforce, som skulle kigge efter materiale, der kunne være relevant for andre forskere," fortæller Adam Jon Kronegh, arkivar på Rigsarkivet.
En af de forskere er Martin Stendel fra DMI, der selv har arbejdet for at bringe historiske kilder i spil for at lave bedre og mere præcise klimamodeller med et større datagrundlag.
"Jo mere historisk vejrdata, vi har, desto bedre kan vi lave klima- og vejrmodeller og sammenligne vejret i dag mere præcist med vejret historisk. Er denne såkaldte klimasensitivitet korrekt, kan vi lave mere præcise udsagn om fremtidens klima," siger han.
Hvem besluttede at have et barometer ombord?
Når man bladrer i Kronprinds...
Det gamle ordsprog har været aktuelt i alle de tusinder af år, mennesker har begivet sig ud til søs.
Heldigvis har teknologiske og videnskabelige landvindinger gjort det mere sikkert undervejs.
En af de landvindinger er barometret.
Det kan vise ændringer i lufttrykket, hvilket kan betyde skift i vejret – og for eksempel advare om, at man kan være på vej ind i et stormfuldt lavtryk.
Først i 1844 blev det mekaniske barometer opfundet.
Indtil da fandtes kun kviksølv-barometret, som blev brugt på land. Det var ikke et instrument, kaptajner ville have med til søs, da det både var dyrt og indeholdt giftig kviksølv, der er svært at håndtere ude på bølgerne.
"Vi ved, at det først var efter 1844, hvor aneroidbarometret (det mekaniske barometer, red.) blev opfundet, at det blev almindeligt at se barometre på skibe," fortæller Martin Stendel, klimaforsker ved DMI.
Derfor blev forskere fra DMI og Rigsarkivet temmelig overraskede, da de opdagede, at sømændene på det danske handelsskib Kronprindsessen systematisk registrerede lufttryk i deres skibsjournal allerede i 1822 - flere årtier før opfindelsen af det mekaniske barometer.
"Det her er ultimativt de ældste danske barometermålinger, vi har fundet til søs. Og for at være helt ærlig tror jeg ikke, at man kommer til at finde tidligere eksempler."
Forklaringen kan kun ifølge forskerne være én ting: Kaptajnen eller styrmanden havde valgt at medbringe et kviksølvbarometer, selvom de vidste, at det indeholder kviksølv, som er giftigt.
Det skånede dog ikke mandskabet på Kronprindsessen fra at løbe ind i seriøse vejrproblemer under dets odyssé fra Danmark til Kina og tilbage igen.
104 høns, 14 aber og en kaptajn overbord
Det er forskernes held, at besætningen på Kronprindsessen medbragte det farlige kviksølv-barometer på deres returrejse til Kina.
For i skibets optegnelser kan man lære en masse.
Blandt andet kan man se, at de på et tidspunkt 80 sømil fra Port Elizabeth i Sydafrika måler et usædvanligt lavt lufttryk – og derefter beskriver, at det ikke lykkedes dem at undslippe et subtropisk uvejr:
'En høj bølge splittede en af masterne, tog alle vore hønsehuse med 105 høns og 14 aber overbord og skyllede kaptajnen i havet. Han kunne dog redde sig.'
Ved hjælp af rejsebeskrivelserne kan man dermed se sort på hvidt, at sømændene målte rigtigt på barometret, for sådan et uvejr passer sammen med det lavtryk, de målte.
Også en senere rejsebeskrivelse fra en af drengene ombord viser, at selvom de så småt begyndte at tage den nyeste meteorologiske videnskab til sig, satte de stadig deres lid til gamle sømandstricks mod vind og vejr – nemlig da de så en skypumpe:
Vi skarpladte straks en kanon for at skyde i den (skypumpen, red.), dersom den havde nærmet sig os, som siges brister den.
De håbede altså på, at ved at skyde mod skypumpen kunne man skabe en trykbølge, der fik den til at forsvinde.
Millioner af siders journaler
Det er ikke helt tilfældigt, at DMI og Rigsarkivet falder over en gammel skibsjournal fra 1820'erne.
Kronprindsessens logbog er nemlig blot én af over 31.000 skibsjournaler, som de to Rigsarkivet og DMI har fået penge fra A.P. Møller Fonden til at scanne, oversætte og samle data fra.
"Vi har en ambition om, at Rigsarkivet kan bruges af flere faggrupper end historikere og slægtsforskere, så der blev nedsat en taskforce, som skulle kigge efter materiale, der kunne være relevant for andre forskere," fortæller Adam Jon Kronegh, arkivar på Rigsarkivet.
En af de forskere er Martin Stendel fra DMI, der selv har arbejdet for at bringe historiske kilder i spil for at lave bedre og mere præcise klimamodeller med et større datagrundlag.
"Jo mere historisk vejrdata, vi har, desto bedre kan vi lave klima- og vejrmodeller og sammenligne vejret i dag mere præcist med vejret historisk. Er denne såkaldte klimasensitivitet korrekt, kan vi lave mere præcise udsagn om fremtidens klima," siger han.
Hvem besluttede at have et barometer ombord?
Når man bladrer i Kronprinds...