26 August 2026
De 3 bedste bud på behandling af invaliderende migræne ifølge ny forskning Behandlingsform 1: Medicin mod smerte-triggere Forskellige signalstoffer trigger forskellige personer Behandlingsform 2: Smertekanal-blokkere Behandlingsform 3: Antistoffer mod smertereceptorer Der er håb for migrænepatienter
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Skærende smerte i hovedet. Nedrullede gardiner. Uudholdelig kvalme. Opkast.
Migræne kan se ud på mange måder, men er kendetegnet ved voldsom hovedpine, der kan vare i flere dage.
"Migræne er faktisk en af de mest invaliderende sygdomme målt på antal år, folk lider af sygdommen. Også fordi migræne kan gøre det svært at passe sit arbejde og deltage i sociale aktiviteter," forklarer Håkan Ashina, der er læge og seniorforsker i migræne på Rigshospitalet.
Hele 500.000 danskere lider af migræne. Og lidelsen er ikke bare lige sådan at komme af med.
"Anfaldene hos migrænepatienter kan være svære at behandle, fordi de er så forskellige både i varighed og styrke," lyder det fra Håkan Ashina.
Heldigvis er Danmark et af de lande, hvor der forskes allermest i migræne. Og der er håb for de mange patienter, der kæmper med den ekstreme hovedpine.
I et nyt studie kortlægger Håkan Ashina og kollegaen Kristian Haanes fra Københavns Universitet de nyeste behandlingsformer med størst potentiale.
Her gennemgår vi de tre mest lovende.
Noget af det, der forskes allermest i herhjemme, er, hvordan man kan forhindre signalstoffer, der fungerer som 'triggere' - altså udløsere af migræne.
"Vi har identificeret cirka ti molekyler eller signalstoffer, der udløser migræne. Og så prøver vi at udvikle medicin og antistoffer, der kan hæmme den her effekt," forklarer Håkan Ashina, der også samarbejder med medicinalfirmaerne Lundbeck og AbbVie, som udvikler medicin mod migræne.
Fælles for signalstofferne er, at de udvider blodkar i hjernehinderne, hvilket udløser migræneanfald.
Et af de signalstoffer, man arbejder på at hæmme effekten af, er det såkaldte 'Pituitary adenylate cyclase-activating polypeptide' (PACAP).
Et studie fra 2024 viser nemlig, at et antistof mod PACAP reducerede dage med migræneanfald hos mennesker.
Firmaet Lundbeck er da også ved at teste netop det antistof mod PACAP.
"Deres resultater ser rigtig lovende ud i forhold til at forebygge migræneanfald. Antistoffet viser positive effekter på mennesker i fase to lægemiddelforsøg," lyder det fra Håkan Ashina.
Hvis antistoffet mod migræneudløseren PACAP også virker i fase tre – det vil sige på endnu flere forsøgspersoner – forventer Håkan Ashina, at der vil være et lægemiddel klar i omkring år 2030.
Lars Arendt Nielsen, der er professor i medicin og sundhedsteknologi på Aalborg Universitet ser også et kæmpe potentiale i medicin, der kan hæmme effekten af PACAP.
Især fordi det mest anvendte nuværende lægemiddel mod migræne er et antistof mod signalstoffet 'Calcitonin-Gen-Relateret Peptid' (CGRP).
"Men ikke alle migrænepatienter responderer godt på antistoffet mod CGRP. Derfor kan det nye antistof mod PACAC muligvis gå ind og virke for nogle af de patienter."
"Studier viser desuden, at PACAC har effekt på klyngehovedpine, menstruationsrelateret hovedpine og posttraumatisk hovedpine," siger han.
Forskerne arbejder også med at blokere eller lukke forskellige 'smerte-kanaler' i kroppen.
Èt eksempel er en ionkanal i trigeminus-nerven (ansigtets følenerve), der er involveret i migræne.
Kanalen med det mundrette navn 'Transient receptor potential melastatin 8' (TRPM8) er med til at regulere smertesignaler.
"Derfor er forskere i USA igang med at teste medicin, der kan hæmme åbningen af den her ionkanal," lyder det fra Håkan Ashina.
Han nævner også såkaldte ATP-følsomme Kalium-kanaler, som forskere forsøger at blokere med ny medicin.
I stedet for at gå efter de enkelte signalstoffer, arbejdes der altså også på at ramme de her smertekanaler. Og indtil videre viser forskningen positive resultater på mennesker.
"Derfor er det her også en potentiel virkelig god behandling, fordi man ved at lukke én kanal kan forhindre en masse signalstoffer, der provokerer migræne, i at udløse smerte," forklarer Håkan Ashina.
"Vi ved dog endnu ikke, om det vil virke at lukke de ATP-følsomme-kanaler, da det endnu ikke er testet på mennesker, men kun i laboratoriet. Og der er også mulige bivirkninger, der skal undersøges – eksem...
Migræne kan se ud på mange måder, men er kendetegnet ved voldsom hovedpine, der kan vare i flere dage.
"Migræne er faktisk en af de mest invaliderende sygdomme målt på antal år, folk lider af sygdommen. Også fordi migræne kan gøre det svært at passe sit arbejde og deltage i sociale aktiviteter," forklarer Håkan Ashina, der er læge og seniorforsker i migræne på Rigshospitalet.
Hele 500.000 danskere lider af migræne. Og lidelsen er ikke bare lige sådan at komme af med.
"Anfaldene hos migrænepatienter kan være svære at behandle, fordi de er så forskellige både i varighed og styrke," lyder det fra Håkan Ashina.
Heldigvis er Danmark et af de lande, hvor der forskes allermest i migræne. Og der er håb for de mange patienter, der kæmper med den ekstreme hovedpine.
I et nyt studie kortlægger Håkan Ashina og kollegaen Kristian Haanes fra Københavns Universitet de nyeste behandlingsformer med størst potentiale.
Her gennemgår vi de tre mest lovende.
Noget af det, der forskes allermest i herhjemme, er, hvordan man kan forhindre signalstoffer, der fungerer som 'triggere' - altså udløsere af migræne.
"Vi har identificeret cirka ti molekyler eller signalstoffer, der udløser migræne. Og så prøver vi at udvikle medicin og antistoffer, der kan hæmme den her effekt," forklarer Håkan Ashina, der også samarbejder med medicinalfirmaerne Lundbeck og AbbVie, som udvikler medicin mod migræne.
Fælles for signalstofferne er, at de udvider blodkar i hjernehinderne, hvilket udløser migræneanfald.
Et af de signalstoffer, man arbejder på at hæmme effekten af, er det såkaldte 'Pituitary adenylate cyclase-activating polypeptide' (PACAP).
Et studie fra 2024 viser nemlig, at et antistof mod PACAP reducerede dage med migræneanfald hos mennesker.
Firmaet Lundbeck er da også ved at teste netop det antistof mod PACAP.
"Deres resultater ser rigtig lovende ud i forhold til at forebygge migræneanfald. Antistoffet viser positive effekter på mennesker i fase to lægemiddelforsøg," lyder det fra Håkan Ashina.
Hvis antistoffet mod migræneudløseren PACAP også virker i fase tre – det vil sige på endnu flere forsøgspersoner – forventer Håkan Ashina, at der vil være et lægemiddel klar i omkring år 2030.
Lars Arendt Nielsen, der er professor i medicin og sundhedsteknologi på Aalborg Universitet ser også et kæmpe potentiale i medicin, der kan hæmme effekten af PACAP.
Især fordi det mest anvendte nuværende lægemiddel mod migræne er et antistof mod signalstoffet 'Calcitonin-Gen-Relateret Peptid' (CGRP).
"Men ikke alle migrænepatienter responderer godt på antistoffet mod CGRP. Derfor kan det nye antistof mod PACAC muligvis gå ind og virke for nogle af de patienter."
"Studier viser desuden, at PACAC har effekt på klyngehovedpine, menstruationsrelateret hovedpine og posttraumatisk hovedpine," siger han.
Forskerne arbejder også med at blokere eller lukke forskellige 'smerte-kanaler' i kroppen.
Èt eksempel er en ionkanal i trigeminus-nerven (ansigtets følenerve), der er involveret i migræne.
Kanalen med det mundrette navn 'Transient receptor potential melastatin 8' (TRPM8) er med til at regulere smertesignaler.
"Derfor er forskere i USA igang med at teste medicin, der kan hæmme åbningen af den her ionkanal," lyder det fra Håkan Ashina.
Han nævner også såkaldte ATP-følsomme Kalium-kanaler, som forskere forsøger at blokere med ny medicin.
I stedet for at gå efter de enkelte signalstoffer, arbejdes der altså også på at ramme de her smertekanaler. Og indtil videre viser forskningen positive resultater på mennesker.
"Derfor er det her også en potentiel virkelig god behandling, fordi man ved at lukke én kanal kan forhindre en masse signalstoffer, der provokerer migræne, i at udløse smerte," forklarer Håkan Ashina.
"Vi ved dog endnu ikke, om det vil virke at lukke de ATP-følsomme-kanaler, da det endnu ikke er testet på mennesker, men kun i laboratoriet. Og der er også mulige bivirkninger, der skal undersøges – eksem...