10 October 2026
Bliver mænd mere seksuelt tiltrækkende af at droppe deodoranten? Menneskelige feromoner er stadig blot en teori
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Du skal på date. Tøjet er valgt, håret sidder, og du er barberet alle de rigtige steder. Du rækker ud efter deodoranten. Men hvad nu, hvis du er ved at fjerne netop det, der kunne få din date til at falde for dig?
På TikTok og andre sociale medier bliver mænd opfordret til at droppe bad og deodorant. Idéen er, at kroppens naturlige feromoner skal gøre dem mere tiltrækkende for kvinder.
Vi ved ikke, hvor udbredt det er, men det beskrives som en tendens i flere medier. Tendensen kaldes 'pheromone maxxing' og omtales blandt andet i medierne Forbes, Vice og Psychology Today
Idéen bag tendensen er en besnærende tanke. Men er der videnskabeligt hold i den?
Nej, der er ikke solid videnskabelig dokumentation for, at mænd bliver mere seksuelt tiltrækkende, hvis de dropper deodorant eller bad.
Feromoner er duftstoffer, som nogle dyrearter bruger til at tiltrække det modsatte køn. At den forklaring også kan gælde for mennesker lyder enkel.
Men det kræver, at mænd faktisk udskiller stoffer, der fungerer som kønsferomoner, at sæbe og deodorant svækker deres virkning, og at større mængder af disse stoffer gør mændene mere tiltrækkende. Ingen af de tre led er sikkert påvist.
Nu bliver det for alvor ubehageligt, for det skal handle om kropslugt og kropsbehåring – to ting, mange moderne mennesker bruger betydelige kræfter på at begrænse.
Mennesket har mistet meget af den tætte pels, vi kender fra andre aber. Samtidig har vi en usædvanligt høj tæthed af svedkirtler. Kombinationen gør det lettere at komme af med varme under fysisk aktivitet og kan have givet vores forfædre en fordel eksempelvis under jagt i varme klimaer.
Alligevel har vi markante hårpartier i armhulerne og omkring kønsorganerne. Her findes også en anden type svedkirtler, de apokrine, hvis sekret bidrager til kropslugten. En mulig funktion af hårene er således at fastholde sekret og duftstoffer.
At armhule- og kønsbehåring udvikles omkring puberteten, passer også med hypotesen om, at hårene spiller en rolle i seksuel kommunikation. Kønsbehåring bliver et synligt tegn på modning. Biologen Robin Weiss har endda foreslået, at den tætte kønsbehåring udviklede sig, efter at kroppen havde mistet meget af pelsen. Den evolutionære forklaring er dog stadig usikker.
I armhulen udskiller kirtlerne stoffer, der ikke i sig selv lugter. Hudbakterier omdanner dem til lugtstoffer og får samtidig næring fra processen. Armhulen er altså et lille økosystem, hvor kroppen leverer råstofferne, og bakterierne er med til at skabe lugten.
Et bad fjerner en del af sekretet og bakterierne fra hudoverfladen, mens deodorant blandt andet kan hæmme de bakterier, der danner lugtstofferne. Det ændrer kroppens duft, men betyder ikke nødvendigvis, at den personlige duft forsvinder.
Lugte kan maskere hinanden. Derfor kan kraftig kropslugt tænkes at overdøve mere diskrete nuancer i vores duft. Om bad og deodorant gør disse nuancer lettere at opfatte, ved vi dog ikke.
Mænds testosteronniveau kan hænge sammen med, hvordan andre oplever deres kropslugt – men ikke nødvendigvis på den måde, som 'pheromone maxxing' lover. I et studie fra 2025 målte forskerne testosteron i spyt fra 74 mænd og lod 797 personer lugte til deres brugte T-shirts.
Højere testosteron hang sammen med en stærkere lugt og et indtryk af en mere dominant mand hos både mandlige og kvindelige bedømmere. Men der var ingen sikker sammenhæng med en samlet vurdering af lugtens seksuelle tiltrækningskraft. Studiet fastslår heller ikke, at testosteron var årsagen til forskellene.
Men kunne nogle af stofferne i sved fungere som menneskelige feromoner?
Forskerne Peter Karlson og Martin Lüscher indførte begrebet 'feromoner' i 1959 på baggrund af forskning i dyrs kemiske kommunikation – især blandt insekter. I 1971 argumenterede biologen Alex Comfort i tidsskriftet Nature for, at man også burde lede efter sådanne signaler hos mennesker.
I dag kender vi mange af de molekyler, som kroppen afgiver. Men for at kalde et stof et feromon skal forskerne vise, at de...
På TikTok og andre sociale medier bliver mænd opfordret til at droppe bad og deodorant. Idéen er, at kroppens naturlige feromoner skal gøre dem mere tiltrækkende for kvinder.
Vi ved ikke, hvor udbredt det er, men det beskrives som en tendens i flere medier. Tendensen kaldes 'pheromone maxxing' og omtales blandt andet i medierne Forbes, Vice og Psychology Today
Idéen bag tendensen er en besnærende tanke. Men er der videnskabeligt hold i den?
Nej, der er ikke solid videnskabelig dokumentation for, at mænd bliver mere seksuelt tiltrækkende, hvis de dropper deodorant eller bad.
Feromoner er duftstoffer, som nogle dyrearter bruger til at tiltrække det modsatte køn. At den forklaring også kan gælde for mennesker lyder enkel.
Men det kræver, at mænd faktisk udskiller stoffer, der fungerer som kønsferomoner, at sæbe og deodorant svækker deres virkning, og at større mængder af disse stoffer gør mændene mere tiltrækkende. Ingen af de tre led er sikkert påvist.
Nu bliver det for alvor ubehageligt, for det skal handle om kropslugt og kropsbehåring – to ting, mange moderne mennesker bruger betydelige kræfter på at begrænse.
Mennesket har mistet meget af den tætte pels, vi kender fra andre aber. Samtidig har vi en usædvanligt høj tæthed af svedkirtler. Kombinationen gør det lettere at komme af med varme under fysisk aktivitet og kan have givet vores forfædre en fordel eksempelvis under jagt i varme klimaer.
Alligevel har vi markante hårpartier i armhulerne og omkring kønsorganerne. Her findes også en anden type svedkirtler, de apokrine, hvis sekret bidrager til kropslugten. En mulig funktion af hårene er således at fastholde sekret og duftstoffer.
At armhule- og kønsbehåring udvikles omkring puberteten, passer også med hypotesen om, at hårene spiller en rolle i seksuel kommunikation. Kønsbehåring bliver et synligt tegn på modning. Biologen Robin Weiss har endda foreslået, at den tætte kønsbehåring udviklede sig, efter at kroppen havde mistet meget af pelsen. Den evolutionære forklaring er dog stadig usikker.
I armhulen udskiller kirtlerne stoffer, der ikke i sig selv lugter. Hudbakterier omdanner dem til lugtstoffer og får samtidig næring fra processen. Armhulen er altså et lille økosystem, hvor kroppen leverer råstofferne, og bakterierne er med til at skabe lugten.
Et bad fjerner en del af sekretet og bakterierne fra hudoverfladen, mens deodorant blandt andet kan hæmme de bakterier, der danner lugtstofferne. Det ændrer kroppens duft, men betyder ikke nødvendigvis, at den personlige duft forsvinder.
Lugte kan maskere hinanden. Derfor kan kraftig kropslugt tænkes at overdøve mere diskrete nuancer i vores duft. Om bad og deodorant gør disse nuancer lettere at opfatte, ved vi dog ikke.
Mænds testosteronniveau kan hænge sammen med, hvordan andre oplever deres kropslugt – men ikke nødvendigvis på den måde, som 'pheromone maxxing' lover. I et studie fra 2025 målte forskerne testosteron i spyt fra 74 mænd og lod 797 personer lugte til deres brugte T-shirts.
Højere testosteron hang sammen med en stærkere lugt og et indtryk af en mere dominant mand hos både mandlige og kvindelige bedømmere. Men der var ingen sikker sammenhæng med en samlet vurdering af lugtens seksuelle tiltrækningskraft. Studiet fastslår heller ikke, at testosteron var årsagen til forskellene.
Men kunne nogle af stofferne i sved fungere som menneskelige feromoner?
Forskerne Peter Karlson og Martin Lüscher indførte begrebet 'feromoner' i 1959 på baggrund af forskning i dyrs kemiske kommunikation – især blandt insekter. I 1971 argumenterede biologen Alex Comfort i tidsskriftet Nature for, at man også burde lede efter sådanne signaler hos mennesker.
I dag kender vi mange af de molekyler, som kroppen afgiver. Men for at kalde et stof et feromon skal forskerne vise, at de...