Skip to content
Opens in a new window
5 fakta om El Niño: Vejrfænomenet, der kan mærkes verden over
1. Større sandsynlighed for oversvømmelser
2. Flere tørker
3. El Niño påvirker økonomien
4. Global opvarmning
5. Ikke endnu flere hedebølger i Danmark
27 August 2026

5 fakta om El Niño: Vejrfænomenet, der kan mærkes verden over 1. Større sandsynlighed for oversvømmelser 2. Flere tørker 3. El Niño påvirker økonomien 4. Global opvarmning 5. Ikke endnu flere hedebølger i Danmark

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

About
Måske ringer der en lille klimaklokke, når du ser navnet på den intense klimafase El Niño. Det er nemlig ikke noget nyt fænomen.

Over de næste par måneder kan du godt forvente at høre mere om tørker, oversvømmelser og andre forstærkede vejrfænomener fra landene omkring Ækvator.

Vi befinder os midt i en meget kraftig El Niño, som forventes at vare indtil foråret i 2027.

Vindene over det tropiske Stillehav, langs Ækvator, skifter retning under en El Niño.

Normalt blæser vindene fra øst mod vest, men de skifter og blæser i stedet fra vest mod øst.



De samme vinde bærer normalt opvarmet havvand fra øst over til vest. Det betyder, at der ud for Perus kyst er et tyndt lag af varmt vand, mens der ved Australien og Indonesien er et tykt lag.

Det ændrer sig under El Niño.

Pludselig ligger det tykke lag af varmt vand ved Peru, og det tynde ved Australien og Østasien.

Eigil Kaas, professor ved Is-, Klima- og Geofysik på Niels Bohr Institutet, beskriver processen som selvforstærkende:

"Atmosfæren reagerer på, at havtemperaturen har ændret sig. Så ændrer vindene i atmosfæren sig også, og så ændrer hele cirkulationen sig," siger han.

"Det gør, at hele Jordens temperatur stiger."

Er den kraftige varmeperiode El Nino så kun noget, der foregår ved ækvator, eller kommer det os ved her i Europa?

Her får du fem ting, professor Eigil Kaas mener, det er vigtigt for os at vide om fænomenet:



Når El Niño går ind og påvirker vejret, kan det nogle steder føre til voldsomme oversvømmelser og jordskred.

"Det er meget udbredt langs Sydamerikas vestkyst, at man ser mere nedbør end man plejer," siger Eigil Kaas.

Det er især dele af Sydamerika og Østafrika, der rammes hårdt af kraftige byger.

Peru rammes ofte af store vandmængder, som eksempelvis i marts 2017. Voldsomme regnskyl ledte til oversvømmelser, der kostede 94 mennesker livet og flere tusinde familier stod uden tag over hovedet.



Mens nogle steder risikerer at få for meget, er der andre steder, der kan forvente at få intet eller meget lidt vand.

De områder, der typisk er vant til at få meget vand, får pludselig tørke, og omvendt får tørre områder meget vand.

Flere steder i Sydøstasien og Australien kan nu forvente at gå en tørkeperiode i møde.

Vejrtjenesten BMKG har allerede udsendt tidlige advarsler om tørke.

På deres hjemmeside har vejrtjenesten angivet en liste over, hvor i landet man skal være særligt opmærksom på tørke, og hvilke områder der er i risiko.



Tørker og kraftige regnskyl, går ud over høsten.

Ifølge Welt Hunger Hilfe (WHH) blev over 60 millioner mennesker påvirket af El Niñoen i 2023 til 2024. De blev ramt af blandt andet stigende fødevarepriser.

Det bliver sandsynligvis også konsekvensen i år, siger Eigil Kaas og pointerer, at han ikke er økonomisk ekspert.

"Hvis jeg skulle give et gæt, så vil priserne på soja til dyrefoder komme til at stige. Så bliver det nok dyrere at skulle fodre sine grise," siger han.

"De fødevarer, man dyrker i Sydamerika, vil man formentlig også kunne se en stigning på."

Effekten af El Niño kan påvirke forskellige afgrøder enten positivt eller negativt.

Mens nogle afgrøder lider under tørke i eksempelvis Indonesien, så nyder andre afgrøder godt af store regnskyl i Peru.

Det kan derfor betyde, at nogle fødevarer vil stige i pris, mens andre falder.



I Danmark skal vi ikke regne med tørke eller store regnskyl, men der er stadig mulighed for, at vi kan få en fornemmelse af El Niño på globalt plan.

De to klimatologer Zeke Hausfather og Andrew Dessler har regnet sig frem til, at El Niño midlertidigt vil tilføje 0,3 grader celsius til den globale opvarmning.

Det svarer til, at vi i 2027 har en global temperaturstigning på 1,76 grader celsius. Et godt stykke over de 1,5 grader celsius, der er aftalt i Parisaftalen.

"Det lyder som en fornuftig udregning. Men det er også ud fra forventningen om, at temperaturerne kommer til at stige ens hvert år," siger Eigil Kaas.

"Temperaturen stiger og falder ikke ens hvert år. Så nogle år er varmere end forventet, og andre er ...